Ifølge en artikel i politikken, så risikerer danske børn, at blive mad-analfabeter, da kun fire pct. af disse deltager i den daglige madlavning. Ifølge denne artikel, så deltager danske børn kun i madlavningen 14-15 gange årligt.
På baggrund af denne viden, og en viden om, at det er godt for børns sundhed og stimulering af deres sanser, at deltage i madlavningen, så har jeg valgt, at lave en hjemmelavet yoghurt, der ikke er tidskrævende og som ikke sviner meget, hvilet opleves som værende en bekymring, når forældre har deres børn med i køkkenet (Dilling 2013).
Ingredienser:
1 liter sødmælk.
1 dl. yoghurt naturel.
Fremgangsmåde:
Mælken koges - lige indtil den når kogepunktet, herefter tages den af blusset og nedkøles indtil den når 42 grader.
Efterfølgende røres yoghurten i, og udfordringen er nu, at mælken skal holde samme antal grader, dette gør jeg ved, at pakke gryden ind i et tæppe og sætte den op af en radiator.
En liter sødmælk hældes op i en gryde - hvor den opvarmes. |
Jeg afmåler efterfølgende en deciliter yoghurt naturel. |
Yoghurten tilføjes ned i den 42 graders varme sødmælk. |
Sødmælken og yoghurt natural omrøres hurtigt for at beholde temperaturen. Jeg har efterfølgende pakket skålen ind og sat den ved siden af en opvarmet radiator for, at sikre et stabilt varmeniveau. |
Servering:
12 timer senere har mælkesyrebakterierne i yoghurten syrnet mælken - og denne er blevet til yoghurt.
Jeg vil servere yoghurten afkølet med ristet nødder og frisk frugt.
Der vælges frugt efter smag - og skæres i den ønskede størrelse. |
Nødderne steges på panden i en tsk. olie, en tsk. sukker og en tsk. honning for et tilsætte lidt sødme til den naturlige yoghurt og de lidt saltede nødder. |
Nødderne afkøles en smule - og tilsættes derefter i den kolde yoghurt. |
Derefter kommes den friske frugt i.... & yoghurten er nu klar til, at blive spist. Velbekomme. |
Resterne kan passende benyttes som erstatning af fredags slikken :) |
Målgruppe:
Jeg har i forbindelse med min tidligere praktik i en første klasse haft erfaring med mobning grundet overvægt, og jeg tænker, at dette er en god måde, at øge børns fokus på vigtigheden i sund ernæring.
SMTTE-modellen:
Sammenhæng: Vilkårene er, at det tager længere tid og, at det roder mere, at have børn med i køkkenet.
Tiltag: Der skal igangsættes følgende handlinger samt aktiviteter for at opnå målet - børnene skal med inddrages i processen og være medbestemmende i forhold til valg af produkt samt tilbehør.
Mål: At øge børnenes fokus på sund kost og øge deres motivation for, at deltage i madlavningen.
Tegn: Jeg kan se, at jeg er på vej mod målet, når børnene viser en interesse i, at deltage og følge processen. Der kan fremadrettet vises tegn ved, at børnene ønsker, at lave hjemmelavet mad, og at de har sundere madpakker med.
Kilder:
Dilling, S 2013. Danske børn risikerer ar blive
mad-analfabeter.
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2104036/danske-boern-risikerer-at-blive-mad-analfabeter/
http://www.dr.dk/Mad/opskrifter/madmagasinet-bitz-brisk/hjemmelavet-yoghurt.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar