Armbånd af cykelslanger.

Trin 1.

Opgaveliste:

1. Jeg har fået et antal cykelslanger af den lokale cykelsmed, som dækker mit behov for, at skabe den ønskede mængde smykker.

2. Jeg har søgt forskellige opskrifter på nettet, for at finde ud af, hvad jeg ellers skulle benytte af materialer.

3. Jeg har været i panduro hobby og købe følgende materialer: Tryklåse, knapper, tyk elastiksnor, nåle, knapper, superlim og perler.

Trin 2.

Jeg har valgt, at mine første produkter skal være forskellige armbånd. Jeg har benyttet nettet til, at søge inspiration til forskellige opskrifter.

Materialeliste til første armbånd:

En tyk elastiksnor, en cykelslange, en saks og en stor nål.

Fremgangsmåde.

1. Jeg fandt en opskrift.

2. Jeg fandt jeg en cykelslange, der passede i den ønskede bredde.

3. Jeg klippede firkanter (blot pr øjemål).

4. Jeg satte nålen på snoren.

5. Jeg førte nålen igennem firkanterne en efter en.

6. Efter ønsket længde, så bandt jeg enderne sammen.

Her er mit færdige resultat af armbåndet.

Opskriften er fundet på: http://www.1000ideer.dk/detaljevisning.asp?AjrDcmntId=1173 

Trin 3.

Jeg har valgt, at fortsætte lidt med, at kreere armbånd. 

Materialeliste til armbånd nummer to.

En nål, en cykelslange, en tyk elastiksnor og en saks.

Fremgangsmåde-

1. Jeg fandt en opskrift.

2. Jeg klippede cykelslangen i stykker, så stykkerne dannede ringe.

3. Jeg satte nålen på snoren.

4. Jeg klemte cirklen, så den blev flad og stak nålen i gennem på midten af begge sider, så cirklen lignede en sløjfe, dette gjorde jeg ved en af gangen.

5. Jeg trak "sløjferne" ned af snoren, så de sad tilfældigt, for at skabe et mere "casual" look.

5. Da den ønskede længde var opnået, så bandt jeg begge ender sammen.

Det færdige resultat af mit andet armbånd.

Opskriften er fundet på følgende side: http://gitteherloev.blogspot.dk/2011/01/diy-cykelslangearmbad.html

Biotop 3.

Trin et - Begyndelsen.

Jeg har besøgt min biotop med henblik på, at bringe noget med hjem, som jeg ville kunne opstarte et forsøg med. Dagens fangst er disse blade.

Jeg vil opstarte et nedbrydnings forsøg med disse blade, hvor jeg vil se, hvilke midler, der evt. kan "æde" bladenes farve samt hvilke der får bladende til at gå i stykker eller forsvinde.

Jeg har derfor fyldt disse syv glas med henholdsvis saltvand, klorin, sprit, vand, eddikesyre, cola og "ingenting". Alle glasene er fyldt op, så væsken går til samme sted, ca. halvanden cm. under toppen.

I de syv glas med hvert deres indhold har jeg efterfølgende kommet et gult blad og et grønt blad i.

Jeg vil i første om gang lade mine blade stå i væsken henover en weekend, og derefter dokumentere, hvad der er sket med hvilke blade, hvis der er sket noget.

Mit forsøg vil efter en månede blive afsluttet, og de enkelte væskers virkning vil blive evalueret, dokumenteret og analyseret. 

Trin to - En weekend.

Bladene har ligget i hver en af disse syv væsker i en weekend, jeg vælger på min blog, at dokumentere processen ved, at ligge billeder ind af de blade, hvor der er sket en ændring. 

Efter en weekend, der er der sket noget med bladene i fire af glassene.

Bladene i eddikesyre.

Disse blade er begyndt at miste lidt af deres farve, de føles mere porøse og kan virke en smule transparente, når man kigger på dem. Eddikesyren er blevet en meget mørk gul - mere mørk end bladets farve. 

Bladene i sprit.

Bladene i spritten har tydeligt mistet farve, dog føles bladene fortsat stabile og jeg oplever ikke, at disse blade er ved at blive transparente, når jeg ser på dem. Spritten er modsat eddikesyren blevet grøn.

             

Bladene i klorin.
Disse blade har mistet alt deres farve, og er blevet fuldstændig transparente. Bladene er meget porøse, og folder sig sammen, når de flyttes med. 

                                                            


Bladene i ingenting.
Disse blade er tørret ind, og er begyndt at trække sig sammen, så de ser mindre ud. Bladenes farver er blevet mere afdæmpet og sarte. Bladene er ikke begyndt, at gå i stykker.

                                                   


Trin tre - en uge.

Bladene har nu været i de syv glas i en uge. Og jeg har valgt, at jeg vil uploade et billede af alle bladene

Bladene i eddikesyre.
Disse blade havde allerede efter en weekend ændret sig. Jeg observere her fem dage senere ingen yderligere ændringer, end jeg gjorde for fem dage siden.
Bladene er fortsat porøse, transparente og har mistet en smule af deres farve. Eddikesyren har samme farve som efter weekenden og der er stadig samme mængde væske i glasset som ved starten af forsøget.

Bladene i sprit.

Bladene er begyndt at krølle sig mere sammen, og har næsten fået den samme svage gule farve. Spritten i glasset er i høj grad "forsvundet". Bladene er fortsat forholdsvis stabile og ikke transparente.

      

Bladene i klorin.

Disse blade var sidste gang blevet transparente og var meget porøse. Efter en uge er bladene gået i stykker, og ligger i stykker i glasset med klorin. Den smule af bladene, der fortsat sidder på stilken, og foldet sammen, porøse og transpatente. Mængden af klorin i glasset er ligeledes som spritten i høj grad "forsvundet".

                                   

Bladene i ingenting.

Disse blade ser ud som de gjorde efter weekenden. De er sammenfoldet i samme grad og føles stadig tørre, og de er stadig intakte. 

 
 Bladene i cola.

Bladene er blevet mere sarte i farven, og colaens brune farve ligger som en tynde hinde på bladene. Bladene føles ikke porøse og opleves ikke som værende transparente. Colaens mængde er formindsket og der er begyndt, at komme mug på.

  

                                           

Bladene i vand.
Bladenes farver er begyndt at falme, men bladene er intakte. Vandet har en gullig farve, der ligner en blanding af farven fra det gule blad samt skidt.

                           

Bladene i saltvand.

Disse blade har bibeholdt deres farve bedre end bladene i det normale vand. Saltvandet i glasset ligner det almindelige vand efter en uge.

Trin fem - bladene.

Jeg har benyttet bladtyperne spidsløn samt ær til mit forsøg.

Spidslønens blade har 5(-7) langt tilspisede, 3-5 tandede lapper med typiske runde indbugtninger. Bladene er blanke på begge sider, dog er oversiden mere frisk grøn, end undersiden, der er lidt lysere og har fine små hår i nervevinklerne.
Bladstilk og dens nerver indeholder mælkesaft (Møller og Staun, s. 303, 2001)

Ærens blade er ca. 10 x 10 cm. Bladene er fem-lappede og groft savtakkede. Bladenes overside er mørkegrønne og undersiden er blegt blågrå.
Bladstilken er furet og uden mælkesaft (Møller og Staun, s. 299, 2001).

Bladenes normale proces.

Trin seks - efter en måned.

Bladene har nu været i væskerne i en måned, hvilket var min forsøgsperiode, og derfor er denne status, forsøgets afslutning,

Status på alle bladene og deres væsker.

Sprit.

• Glasset, hvor der var sprit er væsken fordampet. Bladene er mere sarte i farven, de er tørre grundet den manglende væske, men er dog intakte.

Saltvand.

• Salten er "forsvundet" fra vandetI  og har placeret sig på den tørre del af bladene, som ikke har været under vandet. Den del af bladene, der har været under vand er fortsat intakte, men føles en smule porøse ved berøring og er lidt transparante. 50 pct. af væsken.

Ingenting.

• Disse blade er tørre, farven er meget nedsat og de er mere porøse ved kontakt.

Cola. 

• glasset er en tredjedel fyldt med cola, resten er væk. Der ligger mug i glasset og bladene har mug, der hvor cola og luft har mødtes. Bladene er intakte og transparente. 

Vand.

• Glasset er en tredjedel fyldt. Bladene er slimmet og transparente og føles ved berøring meget porøse.

Eddikesyre.

• Glasset er halvt fyldt og har fortsat denne mørke gule / orange farve. Bladene er porøse og intakte.

Klorin.

• Disse blade samt væsken er næsten ikke eksisterende. Bladene er meget porøse og falder af stilken, da jeg tager disse op af glasset.

Trin syv - evaluering.

Hvilke resultater var mest overraskende? 

Jeg var overrasket over, hvor hurtigt og hvor meget at klorinen blegede bladet og fik dette til at gå i opløsning.

Jeg var også overrasket over, at colaen ikke ødelagde bladet mere, da man kunne høre, hvordan det syrede, da bladene kom ned i glasset.

Temperatur.

Rumtemperaturen under forsøget var 22 grader, hvilket kan have påvirket, hvor hurtigt bladene blev tørre samt fremskyndet fordampningsprocessen af væskerne.

Målgruppe.

Dette forsøg ville være sjovt, at lave med børn fra børnehavsalderen til børn i sfo alderen. Man kunne med fordel lade børnene bestemme, hvilke blade der skulle i, og hvad bladene skulle ligge i.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man inden forsøget aftaler hvor længe forsøget skal vare, og hvor ofte man skal se efter ændringer, og om det er den samme børnegruppe hver gang, eller om det med fordel kan være nye hver gang - og så slutte af med en fælles evaluering.

LITTERATUR:

MØLLER, P & STAUN, H. 2001. Danmarks træer og buske s 299 og s. 303. 1 udgave, 1. oplag. Politikens forlag. 

Dyreteam

Trin 1.

Mit team og jeg besluttede os for, at vores fællesnævner, for valg af dyr til vores opgave skulle være, dyr i skovbunden. Jeg tænkte at denne opgave ville være let, og jeg huskede skovbunden som værende levende, næsten. Men ikke i dag.

Men det lykkedes mig, at finde, netop det som jeg søgte. Under disse blade, mos og jord fandt jeg med en kæp min bille, kratløberen.

Opdagelses fasen: Jeg var så begejstret, efter lang tids søgen med fund af orme, bænkebidere og andet små kravl, havde jeg endelig fundet den. Den bille, som min opgave skulle handle om.

Undersøgelse fasen: Længe var den stille, musestille, jeg var lige ved at købe den. Jeg måtte have slået den ihjel under jagten. Men pludselig bevægede den tunge og hårde krop sig hurtigere end lynet.

Refleksions fasen: Denne fase handlede for mig meget om, at dette dyr nu var mit ansvar, jeg skulle skabe gode livsbetingelser for det.

Nu skal vi bare bruge de næste dage på, at lære hinanden bedre at kende på afstand og igennem litteratur.

Trin 2.

Jeg har indsamlet en viden omkring kratløberens behov og adfærd, så jeg har haft mulighed for, at skabe de rette livsbetingelser for denne i mens den er i min varetægt. Jeg har ligeledes taget stilling til, hvilket natursyn jeg rummer, hvis jeg da blot rummer et.

Behov og adfærd.

Kratløberen er et rovdyr, der lever af alt, hvad den kan overmande heriblandt regnorme, snegle og larver af sommerfugle og andre insekter (Olsen 2003 s. 201). Kratløberen er grådig og æder ofte to gange sin egen vægt i døgnet (Steen 2013).

Kratløberen kan afgive en syreholdig væske med nogle kirtler ved spidsen af bagkroppen, når man trykker på dem, denne væske lugter skarpt og syrligt, og beskytter billen mod rovdyr (Olsen 2003 s. 200). Kratløberens fordøjelse finder sted uden for billen, ved at denne gylper en sortbrun fordøjelsesvæske ud på byttet, der lammes og efterhånden går i opløsning. Derefter slubres væsken op af kratløberen (Olsen 2003 s. 201). Kratløberen er et nyttigt dyr, der er med til, at holde plantespisende insekter i skak. (Olsen 2003 s. 204) Kratløberen kan endda finde på, at spise en dræbersnegl (Kristeligt 2011).

Kratløberen er almindelig i åbent land og skov – dog hyppigst i april-september. Kratløberen holder til ved jorden, hvor den lever i selvgravede gange (Møller 1999 s. 110). Kratløberen ses sjældent om dagen, hvor den lever under sten, grene og blade (Lychau 2013), men efter mørkets frembrud bliver denne aktiv og starter sin jagt (Møller 1999 s. 110). Kratløberen er i stand til at klare sig året rundt, hvis ikke der er for hård frost. Hvis frosten overrasker den, så overlever den som regel alligevel takket at være en frostvæske, som den har i kroppen. (Steen 2013) Denne kropsvæske, der virker som en slags frostvæske indeholder glycerol. Kratløberen vil ved hård frost og sne gå i vinterdvale under mos eller tætte lag af visne blade. (Lychau 2013)

Kratløberen ligger et sted mellem 50 og 100 æg (Steen 2013). Disse æg ligges i jorden kort efter parringen, som finder sted i foråret. Æggene klækkes efter kort tid (Møller 1999 s. 110).

En kratbille kan grundet denne evne til at overvintre blive op til to år, hvilket ikke er almindeligt blandt insekter. (Lychau 2013).

Natursyn.

Jf. resultatet af undersøgelsen, (Edlev 2008 s. 278) så rummer jeg ligeledes, som mange af informanterne, en skiftende sympati for de tre natursyn, og tager stilling fra situation til situation.

Vores opgave tager udgangspunkt i arbejdet med skovbundens dyr i børnehaven, og i forbindelse med arbejdet med kratløberen, som værende et natteaktivt dyr, så vil der ikke være ret mange observationer for børnene, at gøre omkring dette dyr. Men børnene vil kunne deltage i, at skaffe føde til kratløberen i form af f.eks. at grave regnorme.

Litteraturliste – bøger.

EDLEV,  L. 2008. Natur og miljø i pædagogisk arbejde s. 278. 2. udgave, 1. oplag. Munksgaard, København.

MØLLER, P. 1999, Danmarks insekter, s. 110. 1. udgave, 1. oplag. Politikens forlag, København.

OLSEN, L.H. 2003. Små dyr i hus og have, s. 200-204. 1. udgave, 1. oplag. Gads Forlag, København.

Litteraturliste – internetsider.

STEEN, J. 2013. Kratløber. www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/kratlober 12.11.2013 

KRISTELIGT, 2011. Godt nyt til de billebegejstrede. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/417785:Danmark--Godt-nyt-til-de-billebegejstrede D. 13.11.2013.

LYCHAU, R. 2013. Kratløber – et grådigt rovdyr. http://danske-dyr.dk/Svær/temae/Naturhistorier/Kratløber%20-%20et%grådigt%20rovdyr/ D. 12.11.2013.

Trin 3.

Indretning af denne kratløbers hjem: 

Da jeg grundet ovenstående litteratur under trin 2 ved, at kratløberen lever på jorden under blade, grene og sten om dagen, så har jeg indrettet dens i midlertidige hjem med jord i bunden, og disse andre ting løst ovenpå, så den har mulighed for, at gemme sig som i naturen, når det er lyst.

Jeg har gravet i jorden, søgt under sten og under bark - og medtaget de dyr, som lever der, og lagt i kassen med kratløberen, herunder regnorme, tusindben, bænkebider, mindre biller og edderkopper, så den har noget, at leve af.

Trin 4.

På besøg hos min kratløber.

Punkt 1.

Min kratløber bor på min altan, og grundet årstiden, så bliver jorden hurtigt hård. Jeg "fodrer" min kratløber med regnorme, og disse graver sig normalt dybt ned i jorden, hvor de kan overvintre på frostfrie opholdssteder (den store danske), da livet i fangeskab gør dette svært for dem, så forsøger jeg, at øge deres levevilkår ved at skifte jorden, når den begynder at blive tør og hård. 

Da jeg jævnfør trin to har læst at kratløberen er et rovdyr, der kan spise det dobbelte af sin egen vægt, så sørger jeg for, at der hele tiden er rigelig mad til rådighed.

Dette er den mængde af regnorme, som jeg graver op, og giver min kratløber, når jeg oplever, at der ikke er flere i jorden, hvor den i midlertidigt lever.

Litteratur:

DEN STORE DANSKE, d. 28.11.13. dyrenes tilpasning. http://www.denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Naturen_i_Danmark_3/Natur_og_mennesker_i_det_%C3%A5bne_land/Livsbetingelser_og_tilpasninger_til_livet_i_det_%C3%A5bne_land/Tilpasninger_til_forholdene_over_jorden/Dyrenes_tilpasninger

Smykketræet

Trin 1.

Piaget mener, at assimilation og akkommodation er nøglebegreberne til, at forstå individets aktive måde, at erfare dets omverden på. 

Hvis individet oplever dets handlen som væren let, så vil individet med tiden kede sig - og modsat, hvis individet oplever, at dets handlen er for svært i fht. Dets ressourcer og kompetencer, så vil det gå i stå, men er der en velafstemt balance i mellem dets kompetencer og ressourcer samt de udfordringer, som individet møder,så skabes der en tilstand af flow.

Så er delene savet, pudset og poleret...

Dette skete for mig i mit arbejde med smykketræet. Tiden forsvandt, og mit fokus var kun på mit projekt. 

Så er det blevet filet, limet og brugt søm og hammer ...

Så skal træet bare udvides, beklædes og males... & så skal det selvfølgelig pyntes med alverdens forskellige smykker lavet af cykelslanger. Jeg glæder mig!


Trin 2.

Så er mit træ blevet udvidet med små grene og blevet beklædt, så det er mere funktionelt i fht. dets opgave.

Så mangler jeg blot, at finpudse det samt male det på næste indkald.

Så er mit produkt næsten færdigt.....

Jeg bliver igen denne gang forundret over, hvordan mit arbejde med dette skaber en tilstand af flow, og en lyst til fordybelse.