Dyreteam

Trin 1.

Mit team og jeg besluttede os for, at vores fællesnævner, for valg af dyr til vores opgave skulle være, dyr i skovbunden. Jeg tænkte at denne opgave ville være let, og jeg huskede skovbunden som værende levende, næsten. Men ikke i dag.

Men det lykkedes mig, at finde, netop det som jeg søgte. Under disse blade, mos og jord fandt jeg med en kæp min bille, kratløberen.

Opdagelses fasen: Jeg var så begejstret, efter lang tids søgen med fund af orme, bænkebidere og andet små kravl, havde jeg endelig fundet den. Den bille, som min opgave skulle handle om.

Undersøgelse fasen: Længe var den stille, musestille, jeg var lige ved at købe den. Jeg måtte have slået den ihjel under jagten. Men pludselig bevægede den tunge og hårde krop sig hurtigere end lynet.

Refleksions fasen: Denne fase handlede for mig meget om, at dette dyr nu var mit ansvar, jeg skulle skabe gode livsbetingelser for det.

Nu skal vi bare bruge de næste dage på, at lære hinanden bedre at kende på afstand og igennem litteratur.

Trin 2.

Jeg har indsamlet en viden omkring kratløberens behov og adfærd, så jeg har haft mulighed for, at skabe de rette livsbetingelser for denne i mens den er i min varetægt. Jeg har ligeledes taget stilling til, hvilket natursyn jeg rummer, hvis jeg da blot rummer et.

Behov og adfærd.

Kratløberen er et rovdyr, der lever af alt, hvad den kan overmande heriblandt regnorme, snegle og larver af sommerfugle og andre insekter (Olsen 2003 s. 201). Kratløberen er grådig og æder ofte to gange sin egen vægt i døgnet (Steen 2013).

Kratløberen kan afgive en syreholdig væske med nogle kirtler ved spidsen af bagkroppen, når man trykker på dem, denne væske lugter skarpt og syrligt, og beskytter billen mod rovdyr (Olsen 2003 s. 200). Kratløberens fordøjelse finder sted uden for billen, ved at denne gylper en sortbrun fordøjelsesvæske ud på byttet, der lammes og efterhånden går i opløsning. Derefter slubres væsken op af kratløberen (Olsen 2003 s. 201). Kratløberen er et nyttigt dyr, der er med til, at holde plantespisende insekter i skak. (Olsen 2003 s. 204) Kratløberen kan endda finde på, at spise en dræbersnegl (Kristeligt 2011).

Kratløberen er almindelig i åbent land og skov – dog hyppigst i april-september. Kratløberen holder til ved jorden, hvor den lever i selvgravede gange (Møller 1999 s. 110). Kratløberen ses sjældent om dagen, hvor den lever under sten, grene og blade (Lychau 2013), men efter mørkets frembrud bliver denne aktiv og starter sin jagt (Møller 1999 s. 110). Kratløberen er i stand til at klare sig året rundt, hvis ikke der er for hård frost. Hvis frosten overrasker den, så overlever den som regel alligevel takket at være en frostvæske, som den har i kroppen. (Steen 2013) Denne kropsvæske, der virker som en slags frostvæske indeholder glycerol. Kratløberen vil ved hård frost og sne gå i vinterdvale under mos eller tætte lag af visne blade. (Lychau 2013)

Kratløberen ligger et sted mellem 50 og 100 æg (Steen 2013). Disse æg ligges i jorden kort efter parringen, som finder sted i foråret. Æggene klækkes efter kort tid (Møller 1999 s. 110).

En kratbille kan grundet denne evne til at overvintre blive op til to år, hvilket ikke er almindeligt blandt insekter. (Lychau 2013).

Natursyn.

Jf. resultatet af undersøgelsen, (Edlev 2008 s. 278) så rummer jeg ligeledes, som mange af informanterne, en skiftende sympati for de tre natursyn, og tager stilling fra situation til situation.

Vores opgave tager udgangspunkt i arbejdet med skovbundens dyr i børnehaven, og i forbindelse med arbejdet med kratløberen, som værende et natteaktivt dyr, så vil der ikke være ret mange observationer for børnene, at gøre omkring dette dyr. Men børnene vil kunne deltage i, at skaffe føde til kratløberen i form af f.eks. at grave regnorme.

Litteraturliste – bøger.

EDLEV,  L. 2008. Natur og miljø i pædagogisk arbejde s. 278. 2. udgave, 1. oplag. Munksgaard, København.

MØLLER, P. 1999, Danmarks insekter, s. 110. 1. udgave, 1. oplag. Politikens forlag, København.

OLSEN, L.H. 2003. Små dyr i hus og have, s. 200-204. 1. udgave, 1. oplag. Gads Forlag, København.

Litteraturliste – internetsider.

STEEN, J. 2013. Kratløber. www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/kratlober 12.11.2013 

KRISTELIGT, 2011. Godt nyt til de billebegejstrede. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/417785:Danmark--Godt-nyt-til-de-billebegejstrede D. 13.11.2013.

LYCHAU, R. 2013. Kratløber – et grådigt rovdyr. http://danske-dyr.dk/Svær/temae/Naturhistorier/Kratløber%20-%20et%grådigt%20rovdyr/ D. 12.11.2013.

Trin 3.

Indretning af denne kratløbers hjem: 

Da jeg grundet ovenstående litteratur under trin 2 ved, at kratløberen lever på jorden under blade, grene og sten om dagen, så har jeg indrettet dens i midlertidige hjem med jord i bunden, og disse andre ting løst ovenpå, så den har mulighed for, at gemme sig som i naturen, når det er lyst.

Jeg har gravet i jorden, søgt under sten og under bark - og medtaget de dyr, som lever der, og lagt i kassen med kratløberen, herunder regnorme, tusindben, bænkebider, mindre biller og edderkopper, så den har noget, at leve af.

Trin 4.

På besøg hos min kratløber.

Punkt 1.

Min kratløber bor på min altan, og grundet årstiden, så bliver jorden hurtigt hård. Jeg "fodrer" min kratløber med regnorme, og disse graver sig normalt dybt ned i jorden, hvor de kan overvintre på frostfrie opholdssteder (den store danske), da livet i fangeskab gør dette svært for dem, så forsøger jeg, at øge deres levevilkår ved at skifte jorden, når den begynder at blive tør og hård. 

Da jeg jævnfør trin to har læst at kratløberen er et rovdyr, der kan spise det dobbelte af sin egen vægt, så sørger jeg for, at der hele tiden er rigelig mad til rådighed.

Dette er den mængde af regnorme, som jeg graver op, og giver min kratløber, når jeg oplever, at der ikke er flere i jorden, hvor den i midlertidigt lever.

Litteratur:

DEN STORE DANSKE, d. 28.11.13. dyrenes tilpasning. http://www.denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Naturen_i_Danmark_3/Natur_og_mennesker_i_det_%C3%A5bne_land/Livsbetingelser_og_tilpasninger_til_livet_i_det_%C3%A5bne_land/Tilpasninger_til_forholdene_over_jorden/Dyrenes_tilpasninger