BIOTOP SEKS.

Jeg vil i min biotop opgave seks eksperimentere med karse.

Viden.

At eksperimenterer med karse kræver en viden om, hvilke forhold karse behøver for, at vokse - og hvor lang en periode dette strækker sig over. Ifølge pakken med karse som jeg har købt, så skulle karsen være klar efter en uge, hvis denne er placeret i en vindueskarm og hele tiden holdes våd.

Arbejdsform.

Min erfaring er, at flertallet af os deltager med størst engagement, hvis vi er medinddraget i projektet. Jeg tænker derfor, at jeg i dette forsøg skal fungerer som vejlederen.

Sikring af brugernes ejerskab:

Jeg har valgt, at lave projektet med en lille gruppe af børn i anden klasse. Disse har meninger samt tanker om, hvordan forløbet vil udspilles, og de deltager aktivt i forløbet.

Jeg er på sidelinjen i forsøget - og støtter børnene i, at opstille forsøget, men børnene bestemmer, hvilke materialer, der skal benyttes - og hvornår vi skal kigge til forsøget.

Brugernes valg af materialer:

Karsefrø.
Bakker.
Vat.
Plastik.
Avis.
Toiletpapir.

Brugernes dokumentation:

Børnene dokumentere via. billeder.

I denne bakke, der er der placeret avis stykker i den ene side, og plastik i den anden side.

Ovenpå de valgte materialer er der hældt vand og efterfølgende karsefrøene.

Til sidst er der påsat et låg, der i følge anvisningen på pakken skulle medfører, at processen fremskyndes, hvis dette sidder, der i det første døgn.

Denne bakke er den mere klassiske version. Denne bakke rummer i den ene side vat og i den anden side toiletpapir.

Disse materialer er ligeledes blevet gjort våde og har fået karsefrø spredt udover.

Denne bakke har ligeledes fået påsat et låg, da det er livsbetingelserne børnene og jeg har fokus på - og ikke luftbetingelserne.

Billedet er taget to dage efter, at karsen blev sået. Frøene på plastikposen er ikke begyndt, at spirer, men det er frøene på reklamen.

Frøene er begyndt, at spirer både på toiletpapiret og vattet - dog en smule  mere på vattet, end toiletpapiret.

Blot fire dage efter at frøene er sået...

Karsen til venstre er karsen, der er sået i vat - denne er allerede klar til at blive spist og vokser klart hurtigere end karsen på toiletpapiret, men denne vokser også.

Karsen på reklamerne vokser også, men langsommere end de to øvrige. Karsen på posen, vokser ikke.

Hvad kunne dette forløb lægge op til?

Forløbet lægger op til, at spise på karsen - og eventuelt smage om, der er forskel på karsen smag efter, hvilke forhold denne er vokset om i?

- Jeg kan fortælle, at der ikke er nogen smagsforskel, mums.

Konklusion.

Man kan så karse i forskellige materiale, blot karsen har noget at slå rod i. Hvis man ønsker et hurtigt resultat, så anbefales det, at benytte vat.

UDFORDRINGSPROJEKT.

Jeg har valgt i mit udfordringsprojekt, at tage udgangspunkt i det, som min museumsopgave lagde op til. Så nu er det, at lægge otte af de ti tommelfingrer og finde den indre håndværker frem.

Jeg vil bygge en ramme og påsætte en lærredsdug. Min udmiddelbare tanke var, at jeg ville følge disse billeder:

Men med en bror som tømrer, så er dette åbenbart en for simpel løsning af rammen. Jeg har udarbejdet rammen i fællesskab med min bror, med dette resultat.

Rammen er lavet, så den ikke skal skrues sammen, men så ende stykker passer ind i hinanden.

Her er de to første stykker sat sammen - nu mangler jeg bare, at tilføje de sidste to sider.

Alle fire sider er nu sat sammen - og jeg har hæftet hjørnerne sammen, så de er ekstra stærke.

Efterfølgende målte jeg rammen og klippede lærreds dugen til, så den passede til min ramme.

Her har jeg hæftet den første side af lærredet på rammen.

Så er alle siderne hæftet på rammen....

Det er færdige resultat er acceptabelt i fht. mine ti tommelfingre, men det er svært ikke, at få lærredet til at bule - jeg tænker det havde været nemmere, at fastsætte det med den rette lim. Rammen havde jeg nok ikke klaret så fint uden assistance fra storebror.. Så min konklusion må være, at det var sjovt, at prøve - men næste gang køber jeg vidst bare lærredet færdigt :)

FRA JORD TIL BORD.

Jeg vil i denne opgave selv lave et mejeri produkt. Jeg har valgt, at jeg vil have fokus på en sund og hjemmelavet morgenmad.

Ifølge en artikel i politikken, så risikerer danske børn, at blive mad-analfabeter, da kun fire pct. af disse deltager i den daglige madlavning. Ifølge denne artikel, så deltager danske børn kun i madlavningen 14-15 gange årligt.

På baggrund af denne viden, og en viden om, at det er godt for børns sundhed og stimulering af deres sanser, at deltage i madlavningen, så har jeg valgt, at lave en hjemmelavet yoghurt, der ikke er tidskrævende og som ikke sviner meget, hvilet opleves som værende en bekymring, når forældre har deres børn med i køkkenet (Dilling 2013).

Ingredienser:

1 liter sødmælk.
1 dl. yoghurt naturel.


Fremgangsmåde:

Mælken koges - lige indtil den når kogepunktet, herefter tages den af blusset og nedkøles indtil den når 42 grader.

Efterfølgende røres yoghurten i, og udfordringen er nu, at mælken skal holde samme antal grader, dette gør jeg ved, at pakke gryden ind i et tæppe og sætte den op af en radiator.

En liter sødmælk hældes op i en gryde - hvor den opvarmes.

Jeg rører i mælken og kontrollerer jævnligt temperaturen, dette gør jeg med en finger, da 42 grader i følge opskriften er når det er varmt, at have fingeren i mælken, men uden at dette brænder og gør ondt.

Jeg afmåler efterfølgende en deciliter yoghurt naturel.

Yoghurten tilføjes ned i den 42 graders varme sødmælk.

Sødmælken og yoghurt natural omrøres hurtigt for at beholde temperaturen.
Jeg har efterfølgende pakket skålen ind og sat den ved siden af en opvarmet radiator for, at sikre et stabilt varmeniveau.

Servering:

12 timer senere har mælkesyrebakterierne i yoghurten syrnet mælken - og denne er blevet til yoghurt. 

Jeg vil servere yoghurten afkølet med ristet nødder og frisk frugt.

Der vælges frugt efter smag - og skæres i den ønskede størrelse.

Nødderne steges på panden i en tsk. olie, en tsk. sukker og en tsk. honning for et tilsætte lidt sødme til den naturlige yoghurt og de lidt saltede nødder.

Nødderne afkøles en smule - og tilsættes derefter i den kolde yoghurt.

Derefter kommes den friske frugt i.... & yoghurten er nu klar til, at blive spist. Velbekomme.

Resterne kan passende benyttes som erstatning af fredags slikken :)

Målgruppe:

Jeg har i forbindelse med min tidligere praktik i en første klasse haft erfaring med mobning grundet overvægt, og jeg tænker, at dette er en god måde, at øge børns fokus på vigtigheden i sund ernæring.

SMTTE-modellen:

Sammenhæng: Vilkårene er, at det tager længere tid og, at det roder mere, at have børn med i køkkenet.

Tiltag: Der skal igangsættes følgende handlinger samt aktiviteter for at opnå målet - børnene skal med inddrages i processen og være medbestemmende i forhold til valg af produkt samt tilbehør.

Mål: At øge børnenes fokus på sund kost og øge deres motivation for, at deltage i madlavningen.

Tegn: Jeg kan se, at jeg er på vej mod målet, når børnene viser en interesse i, at deltage og følge processen. Der kan fremadrettet vises tegn ved, at børnene ønsker, at lave hjemmelavet mad, og at de har sundere madpakker med.

Evaluering: Det lykkedes mig, at gøre børnene interesseret i, at deltage i projektet - og øge deres fokus på, hvilke produkter vi benyttede. Hvis målet skulle opfyldes helt, så skulle der laves lignende projekter med forholdvis korte intervaller.

Kilder:

Dilling, S 2013. Danske børn risikerer ar blive mad-analfabeter.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2104036/danske-boern-risikerer-at-blive-mad-analfabeter/

http://www.dr.dk/Mad/opskrifter/madmagasinet-bitz-brisk/hjemmelavet-yoghurt.htm