lørdag den 22. februar 2014

LER.

Først så skulle det æltes, og være fri for lufthuller. 



Jeg besluttede mig for, at jeg ville lave noget æstetisk og noget, der skulle kunne bruges i hverdagen. Jeg gik i tænkeboks, og mindedes min barndom, hvor man lavede håndtryk i ler - så mor og far kunne huske, hvor lille en hånd man en gang havde haft.

Jeg besluttede mig for - ikke at lave et håndtryk, men en form af hånden.
Først startede jeg med, at lave en plade, hvor jeg lagde min hånd ovenpå - derefter skar jeg med en kniv rundt om min håndflade, og fjernede den resterende ler.


Så havde jeg min håndflade, og manglede derfor blot fingrene. Til at lave fingrene, der benyttede jeg pølseteknikken. Jeg rullede en masse pølser, og justerede efterfølgende længde og bredde.


Jeg satte pølserne (fingrene) fast på håndfladen ved, at ridse med en kniv, der hvor fingrene skulle fastsættes på håndfladen samt ved fingerroden - og derefter komme slikker på.
         
                        

Efter, at jeg havde lavet min hånd, der skulle jeg lave noget jeg kunne bruge i min hverdag. Jeg kom frem til, at jeg godt kunne bruge en lav vase, der kunne rumme en masse blomster.

Jeg startede med, at lave en passende stor rund bund.


Da bunden var lavet, der rullede jeg en plade, der havde den ønskede længde og bredde til formålet. Derefter satte jeg de to dele sammen ved, at lave riller og komme slikker imellem.


De to færdige resultater...


Så skal det bare i ovnen og glødes, så det kan males - og jeg kan få en masse flotte blomster.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar